Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost har en stor betydning for trivslen i hverdagen

Måltids principper i Børnehaven Bikuben

Kost har en stor betydning for trivslen i hverdagen, herunder energiniveau, humør og generel livskvalitet.

Bikubens principper for mad og måltider er udarbejdet af bestyrelsen i Bikuben i et tæt samarbejde med personalegruppen. Bikuben principper for mad og måltider er desuden udarbejdet med udgangspunkt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens ”Fælles grundlag for mad og måltider”.

Tre overordnede temaer danner rammen for det fælles grundlag for mad og måltider i familie og beskæftigelsesforvaltningen:

Rammen om måltidet

Når vi samles til måltider i Bikuben arbejder vi med udgangspunkt i vores pædagogiske princip om læringsmiljøer. Dette betyder, at vi samles i mindre grupper, som kan være på stuerne, i kernehuset eller ude, hvilket bliver bestemt ud fra hvordan den enkelte dag bliver planlagt.

Når vi samles til måltider i Bikuben skal der være en hyggelig stemning og en atmosfære, hvor der bl.a. er tid til at spise i et individuelt tempo. Dette betyder også, at de som er hurtigere til at indtage deres måltid, får lov at forlade bordet efter en given tid. Dette er selvfølgeligt nøje afstemt af personalet, således at ingen spiser for hurtigt, eller forlader fællesskabet, inden de er færdige med at spise. 

Det sunde måltid og kost er generelt en grundlæggende faktor for børns trivsel og udvikling, så for at børn trives og udvikles skal der indtages sundemåltider. Forældrene i Bikuben har derfor et stort ansvar for at laves sunde og inspirerende måltider og der kan findes information hertil senere i denne skrivelse.

Når Bikuben lejlighedsvist laver måltider tages der også stilling til sundhed og variation. Når der i Bikuben laves måltider vil det bestræbes at der bliver serveret grønt tilbehør.

Børnene deltager altid i tilberedningen af måltider i Bikuben i forbindelse med maddage mv.

Børnene inddrages i planlægning af menuen til maddage.

Bikubens personale står, efter aftale, altid til rådighed for vejledning om sund kost og desuden kan andre tværfaglige tilbud tænkes ind, såfremt forældre og personale vurdere behov for det.

Er der børn der ikke trives med de måltider der serveres, er Bikubens personale i tæt dialog med forældrene.

Den positive og gode atmosfære omkring måltiderne i Bikuben bliver også understøttet af Bikubens regler, da disse understøtter et positive samvær generelt. Det sunde måltid og lighed i sunde madvaner:

Den Børnehave venlige madpakke

Når dit barn begynder som 3 årig i Bikuben, så er det måske første gang i som forælder skal i gang med at smøre madpakke.

Det er erfaringen, at man som forældre kan være i tvivl om hvad en god madpakke er og derfor vil vi her søge at beskrive lidt om hvad vi ved der virker. Det handler både om selve maden og det som madpakken er i.

En god madkasse er en dit barn selv kan åbne, lukke og genkendes af dit barn. Der er også navn på.

Drikkedunken skal være med en lille åbning, således vandet ikke ryger ud når og hvis den vælter.

Særligt vigtigt er det at alle børn kan kende deres mad. Derfor skal frugtposer, formiddagsposer og madkasser være genkendelige for jeres barn. Det vil sige at en frysepose med navn og knude på ikke er god.

Indholdet i madpakken bør være varieret og individuelt.

Begrænse mængden af sukkerholdige produkter og I skal helt undlade at medbringe kage, slik, yoghurt og drikkevare ud over vand i vanddunken.

Yderlige inspiration om kost og måltider kan hentes her

Særlige Lejligheder

Afslutningsfest: Bikuben har tradition for en fælles afslutning for Klubbørnene inden skolestart. Klubforældrene går sammen om en isbod og der er altid et par forældre der deltager i selve isboden. Dette betyder i praksis, at I som forældre ikke medbringer individuelt på selve dagen, hvor jeres barn stopper.

Lejlighedsvise maddage i Bikuben: Bikuben har tradition for lejlighedsvise maddage og målet er at skabe en anderledes og spændende ramme for måltiderne i Bikuben. En maddag kan være ”smør selv” hvor alle familier bidrager til et stort koldt/lunt tag selv bord eller varm mad, som tilberedes i mindre fællesskaber.

Bål på legepladsen er altid en succes og her laver vi oftest en godbid på bålet til børnene. Her servere vi en cocktailpølse, suppe, toastbrød, hjemmebag eller forskelligt grønt, hvilket kan være champignon, peberfrugt mv.

Den 01-01-22 har institutionsbestyrelsen valgt at takke ja til Aalborg kommunes frugtordning.