Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bestyrelsesarbejde sikrer, at forældre bliver inddraget

Aalborg kommune - sådan gør vi

Vi arbejder i Aalborg kommune på to niveauer: Dagtilbudsbestyrelse og forældreråd

Dagtilbudsbestyrelsen har fokus på dagtilbuddet som en fælles helhed og fastsætter principper for dagtilbuddets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagtilbuddet, indenfor de mål kommunen har fastsat.

Forældrerådet har fokus på den enkelte daginstitution og skal følge og deltage i drøftelser af den pædagogiske praksis her ligesom forældrerådet arbejder for det gode børnefællesskab for ALLE børn i Bikuben.

Dagtilbudsbestyrelsen og forældrerådet i dagtilbud Gistrup er valgt for 1 år ad gangen og valgperioden følger kalenderåret.

Engagement i forældrerådet har stor betydning

Fortsat udvikling af Aalborg kommunes daginstitutioner kræver engagerede bestyrelser, da de har en vigtig rolle i forhold til at repræsentere den samlede forældregruppe og stille nysgerrige spørgsmål.

Forældrerådet inddrages i forhold til input og omsætning af den pædagogiske læreplan og evaluering af denne, samt lokale forhold og arrangementer i den enkelte daginstitution.

Forældrerådet træffer afgørelsen, om daginstitutionen skal omfattes af den kommunale frokostordning. Denne beslutning træffes hvert andet år i lige år.